Mine klinikkerTilbage til oversigt


Indbakke

Når der er svar eller besked fra lægen, vil du automatisk modtage en notifikationsmail eller en sms - læs mere om disse notifikationsmails længere nede på siden.

Beskeder og svar ligger i din indbakke indtil du har læst dem, så hvis du fx er på ferie, vil svaret ligge og vente på dig indtil du er kommet hjem. Indbakken vil være rød når der er nye beskeder til dig.

Uanset om du er på klinikkens side eller fx. inde på dine målinger eller grafer, vil du altid kunne få adgang til indbakken via den lille kuvert, som ligger øverst på siden.

Når du er logget ind, åbnes din Cure4you indbakke op, og her kan du se det nyeste svar fra lægen.



Klik på beskeden i venstre side for at åbne beskeden.

Herefter åbnes beskeden op i højre side.

Når du har åbnet og læst beskeden gemmes svaret automatisk i 6 måneder EFTER du har læst den. Hvis du har et Care abonnement gemmes beskeden så længe du er medlem, og du kan selv kategorisere dine beskeder under "Helbredsdagbogen", hvor du også kan lave din egne noter og uploade billeder, m.m. Nye ulæste beskeder slettes aldrig.

I 'Noter' kan du tilføje et emne og eventuel egen note til svaret. Læs hvordan du gør her - Noter.

Hvis lægen tillader det, kan du besvare direkte fra beskeden – så vil du kunne se en ’Svar’ knap. Ellers kan du trykke på "Skriv besked" i højre hjørne.

Læs mere om hvordan du skriver til lægen her - Send besked.

Har du et Care abonnement, kan du overføre godkendte tidsbestillinger til din kalender eller sætte din egen e-mail reminder op. Du får mulighed for at sætte det op når du læser svaret fra lægen.

Sådan læser du svar fra lægen

Har du skrevet en besked til din læge? Har du bestilt eller aflyst en tid? Har du fornyet medicin?

Uanset hvad du har sendt til lægen, modtager du en notifikationsmail, når lægen har svaret på din henvendelse, godkendt eller afvist din tidsbestilling eller fornyet din recept.



Når du vil læse svaret fra lægen, klikker du på knappen "log ind og læs svar" i mailen. Herefter vil du skulle logge ind på din Cure4you profil. Du kan logge ind enten med CPR og adgangskode, eller med NemID.

Når du er logget ind, åbnes din Cure4you indbakke op, og her kan du se det nyeste svar fra lægen.

Modtager du ikke notifikationsmails?

Modtager du ikke notifikationsmails, når lægen har svaret på din henvendelse, kan du kigge i dit spamfilter, eller i mappen "Uønsket post" i din mailboks. Måske er mailen havnet deri?

For brugere af Gmail havner notifikationsmailen oftest under fanen, "Promoveringer".



Vil du gerne fjerne de tre faner, så alle dine mails kommer ind under samme fane, kan du gøre det inde i dine Gmail indstillinger:

Inde i din Gmail klikker du på ikonet, der ligner et tandhjul. Herefter klikker du på "indstillinger".



Under "indstillinger" klikker du på "indbakke", hvor du kan se meddelelseskategorierne.

For at få alle mails (også mails, der ikke kommer fra Cure4you) ind i samme fane, skal du fravælge kategorierne "sociale netværk" og "promoveringer".



Bruger du ikke Gmail, og finder du ikke dine Cure4you notifikationsmails i dit spamfilter eller "Uønsket post", kan du prøve at kontakte din mail- eller internetudbyder og tjekke, om deres firewall blokerer for mails fra Cure4you.

Du kan i øvrigt altid læse dine svar fra lægen ved at logge ind på din Cure4you profil og klikke på "indbakke" - også selvom du ikke modtager notifikationsmails først.

Brug for mere hjælp?


Send e-mail

Oversæt siden


Læs også